Yin Yoga Workshop med Maj Ingemann-Molden

Fredag 28. februar kl. 15:30 – 17.45 i Struer fitness

 

Maj har levet af yoga siden 2013, hvor hun vendte hjem til Danmark efter et årti udenlands. Med sig bragte hun en tilgang til yoga, hvor alle aspekter af yogaen væves ind og integreres i den fysiske praksis. Headhuntet til at udtænke et stort nordjysk yogacenter har hun drevet YOGA HUSET siden 2017 og er fast underviser hos YogaStream. Maj udbyder en populær diplomgivende yogauddannelse og holder selv den højeste certificering hos Yoga Alliance. Maj er uddannet hos bl.a. Poul Grilley, grundlæggeren af Yin yoga.

 

Mange af de problematikker moderne mennesker slås med viser sig at have forbindelse til stift og tørt bindevæv. Her er Yin Yoga helt essentielt og en seriøs gamechanger ift. behandling.

 

Det fysiske velbefindende er dog kun toppen af isbjerget, Yin yoga er nemlig lige så effektivt ift. at bearbejde et stift mindset og en fastgroet tilgang til dig selv og dine muligheder.

 

Med udgangspunkt i siddende og liggende stillinger tager Maj os gennem ”The 6 movements of the Spine” – de 6 bevægelser vi gerne skulle lave hver dag, og forklarer undervejs hvilken forskel denne tilgang potentielt kan lave for dig i det liv du lever.

 

Den moderne hverdag er for de fleste domineret af Yang princippet; vi har fokus på effektivitet, drive, fleksibilitet, dag og lys. Måske er den største udfordring, at vi fokuserer på ”gøren”, og har meget lidt tid og rum til ”væren” som på mange måder er essensen af Yin. Yoga er også at lære at være med det der er svært at være i (også ift. de fysiske stillinger), og med måne/mørkesiderne af os selv og lære os selv at kende på godt og ondt.

 

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og arbejde ud fra deltagernes konkrete ønsker.

 

Workshoppen afsluttes med Yoga Nidra, ”Yogisk søvn”, som er en afspændingsteknik der giver samme effekt i nervesystemet som 8 timers uforstyrret søvn!

 

Varighed er 2,5 timer og du bedes medbringe varm trøje/sokker, til når systemerne går i ”rest & digest” og Yin vinterkroppen virkelig får lov at gå i hi.